TELTET - RANDERS - 2012


Tim Christensen
& The Damn Crystals


Tim Christensen & The Damn Crystals

Når Tim Christensen går på scenen i Teltet, er det  en af dansk musikscenes absolutte sværvægtere, der skuer ud over publikum. Tim Christensen var sanger, guitarist og komponist for  et af Danmarks mest populære bands,rock-trioen Dizzy Mizz Lizzy, hvis debutalbum solgte i alt 350.000 eksemplarer i Danmark og Japan. Efter opløsningen af Dizzy Mizz Lizzy etablerede Tim Christensen sig som soloartist med debutalbummet, "Secrets on Parade" fra 2000, der solgte 70.000 eksemplarer, godt hjulpet på vej af singlen "Love Is a Matter Of..."

I 2002 valgte DR1 at bruge "Right Next to the Right One" som titelsang til den succesfulde dramaserie Nikolaj og Julie. Sangen blev ét af Tim Christensens største hits til dato, og udkom senere på albummet, "Honeyburst" (2003). "Honeyburst" endte med at sælge mere end 130.000 eksemplarer, og blev fulgt op af et live-album optaget i de legendariske  Abbey Road Studios i London i september 2004. I 2008 udkom Tim Christensen tredje studiealbum, "Superior". Albummet blev ligesom de foregående en kommerciel succes. Ultimo november 2011 udkom Tim Christensens fjerde soloalbum, der har fået titlen "Tim Christensen and The Damn Crystals".

Bandet består af: Lars Skjærbæk, guitar, Søren Koch, bas, Christoffer Møller, tangenter og Jesper Lind, trommer.

Anmeldelsen af dette nye album kan læses her i BT.

Det er netop Tim Christensen and The Damn Crystals publikum kan opleves i Teltet. Til orientering og med forventningens glæde oplyses det at Tim Christensen aldrig har været mere rocket og pågående i hans udtryk end nu. Så mon ikke det bliver en særdeles heftig koncert